Forhøjet blodtryk øger over tid risikoen for blandt andet blodprop i hjernen, hjertesygdom og nyreskade. Heldigvis kan både livsstilsændringer og lægemidler sænke risikoen. Her gennemgår vi seks konkrete råd, de vigtigste typer blodtryksmedicin og forskellen mellem dokumenteret forskning og kliniske erfaringer.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Blodtrykket angives med to tal, eksempelvis 140/90 mmHg. Det første er det systoliske tryk, når hjertet trækker sig sammen. Det andet er det diastoliske tryk, når hjertet slapper af. Ved gentagne målinger regnes et blodtryk på mindst 140/90 hos lægen eller gennemsnitligt mindst 135/85 derhjemme almindeligvis som forhøjet. En enkelt måling er sjældent nok til at stille diagnosen.

Forhøjet blodtryk giver ofte ingen tydelige symptomer. Derfor er korrekte målinger vigtigere end at mærke efter. Behovet for medicin afhænger både af blodtrykkets niveau og din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.

Seks råd, der kan støtte et sundere blodtryk

Drik tilstrækkeligt med vand

Væskemangel kan påvirke kredsløbet, men det er ikke dokumenteret, at ekstra vand generelt sænker blodtrykket hos personer, der allerede får tilstrækkeligt at drikke. Vandbehovet varierer med blandt andet kropsstørrelse, temperatur, aktivitet og sygdom. En fast regel om én liter pr. 30 kg kropsvægt er derfor ikke velegnet til alle.

Gennem mere end 30 års klinisk arbejde har jeg erfaret, at et forbedret vandindtag hos nogle mennesker har været forbundet med lavere blodtryk. Det er en klinisk observation, ikke et bevis for årsagssammenhæng. Et mindre studie har vist lovende ændringer, mens andre undersøgelser ikke har fundet en sikker blodtrykssænkende effekt. Har du hjerte- eller nyresygdom eller fået ordineret væskerestriktion, skal du følge din behandlers råd.

Undgå store mængder lakrids

Lakrids med glycyrrhizin kan øge blodtrykket, sænke kaliumindholdet i blodet og medføre væskeophobning. Det gælder ikke kun slik, men også visse teer og kosttilskud. Har du forhøjet blodtryk, er det fornuftigt at begrænse eller undgå produkter med lakridsrod.

Prioritér en god nattesøvn

For lidt søvn og søvnapnø kan bidrage til forhøjet blodtryk. Regelmæssige sengetider, et mørkt og roligt soveværelse og mindre skærmbrug før sengetid kan hjælpe søvnen. Du kan slukke telefon og Wi-Fi, hvis det giver ro, men der er ikke solid dokumentation for, at almindelig Wi-Fi-eksponering i hjemmet forårsager forhøjet blodtryk. Kraftig snorken og pauser i vejrtrækningen bør undersøges.

Træk vejret roligt

Langsom, behagelig vejrtrækning kan dæmpe oplevet stress og midlertidigt påvirke puls og blodtryk. Du kan eksempelvis prøve at trække vejret ind gennem næsen i fire sekunder og puste roligt ud i seks sekunder i nogle minutter. 4-7-8-metoden er en anden mulighed, hvis det føles behageligt. Stop ved svimmelhed; vejrtrækningsøvelser erstatter ikke behandling af vedvarende forhøjet blodtryk.

Vær fysisk aktiv

Regelmæssig motion er blandt de bedst dokumenterede livsstilstiltag. Raske gåture, cykling og anden moderat aktivitet kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Begynd på et niveau, der passer til din form, og byg gradvist op. Styrketræning kan også være en del af en sund plan.

Vær opmærksom på koffein og andre stimulanser

Koffein kan give en midlertidig blodtryksstigning, men langtidsvirkningen varierer fra person til person. Mål eventuelt blodtrykket før og efter kaffe, hvis du vil undersøge din egen reaktion. Energidrikke kan indeholde meget koffein. Koffeinfri kaffe eller rooibos-te kan være alternativer. Hvis du drikker meget koffein, kan gradvis nedtrapning mindske abstinenshovedpine.

Andre tiltag med god dokumentation

Et kostmønster med grøntsager, frugt, fuldkorn og mindre salt kan bidrage til et lavere blodtryk. Mange har gavn af at reducere saltindtaget, begrænse alkohol og opnå en vægt, der er sund for dem. Kaliumrige fødevarer kan være gavnlige, men kaliumtilskud bør ikke tages uden rådgivning ved nyresygdom eller behandling med visse blodtryksmidler.

Typer af blodtryksmedicin – virkning og bivirkninger

Der findes flere lægemiddelgrupper. Valget afhænger blandt andet af alder, andre sygdomme, nyrefunktion, øvrig medicin og eventuelle bivirkninger. Nedenstående oversigt kan senere linke til selvstændige undersider om hver gruppe.

ACE-hæmmere

Eksempler: ramipril, enalapril og lisinopril. De dæmper et hormonsystem, der ellers kan få blodkarrene til at trække sig sammen. Mulige bivirkninger er tør hoste, svimmelhed, forhøjet kalium og ændret nyrefunktion. Sjældent kan alvorlig hævelse i ansigt eller hals forekomme.

Angiotensin II-blokkere (ARB)

Eksempler: losartan, candesartan og irbesartan. De blokerer virkningen af angiotensin II og giver typisk mindre hoste end ACE-hæmmere. Mulige bivirkninger omfatter svimmelhed, forhøjet kalium og ændret nyrefunktion.

Calciumblokkere

Eksempler: amlodipin og lercanidipin. De afslapper blodkarrenes muskulatur. Mulige bivirkninger er hævede ankler, hovedpine, rødme og svimmelhed. Grapefrugt kan påvirke omsætningen af nogle præparater i denne gruppe; tjek altid indlægssedlen.

Vanddrivende medicin

Eksempler: bendroflumethiazid og indapamid. De øger udskillelsen af salt og vand og kan på længere sigt også påvirke modstanden i blodkarrene. Mulige bivirkninger er forstyrrelser i saltbalancen, svimmelhed og forhøjet urinsyre.

Betablokkere

Eksempler: metoprolol og bisoprolol. De dæmper blandt andet hjertets belastning og sænker ofte pulsen. Mulige bivirkninger er træthed, langsom puls og svimmelhed. De bruges især, når der også er andre grunde til behandlingen, eksempelvis visse hjertesygdomme.

Hvilken blodtryksmedicin er bedst?

Ingen medicingruppe er bedst for alle. Nogle har brug for én type, andre for en kombination. Medicin kan forebygge alvorlig hjerte-kar-sygdom, men bivirkninger skal tages alvorligt. Tal med lægen om dosis, præparatskift eller eventuel nedtrapning; stop ikke på egen hånd.

Stress, følelser og blodtryk

Stress kan aktivere kroppens autonome nervesystem og øge blodtrykket midlertidigt. Langvarig belastning kan desuden påvirke søvn, alkoholforbrug, motion og andre forhold, der spiller ind. I mit kliniske arbejde har jeg set mønstre, hvor tilbageholdt vrede synes at følges med forhøjet systolisk tryk, mens vedvarende mental eller fysisk overaktivitet synes at hænge sammen med diastolisk tryk. Disse specifikke koblinger er kliniske fortolkninger og er ikke videnskabeligt fastslåede årsagsmekanismer.

Akupunktur og psykosomatisk behandling

Akupunktur og samtalebaseret arbejde med stress kan opleves som hjælpsomt af nogle mennesker. Forskningen giver dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at anbefale akupunktur eller traumeterapi som erstatning for dokumenteret blodtryksbehandling. Eventuelle supplerende metoder bør vurderes ud fra effekt, sikkerhed og personlige behov.

Sådan måler du blodtrykket derhjemme

Brug et valideret overarmsapparat og en manchet, der passer. Sid roligt i fem minutter med rygstøtte, fødderne i gulvet og armen støttet i hjertehøjde. Undgå motion, rygning og koffein lige inden målingen. Tag gerne to målinger morgen og aften i flere dage, og drøft gennemsnittet med lægen.

Hvornår skal du søge lægehjælp?

Kontakt lægen ved gentagne forhøjede målinger. Ved blodtryk omkring 180/120 mmHg eller højere bør du få hurtig lægelig vurdering, også hvis du føler dig rask. Ring 112 ved samtidig brystsmerter, åndenød, pludselig lammelse, talebesvær, synstab eller andre tegn på akut alvorlig sygdom.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken blodtryksmedicin giver færrest bivirkninger?

Det varierer. Den bedst tolererede behandling afhænger af både præparat, dosis og den enkelte persons helbred. Tal med lægen, hvis du oplever gener.

Hvornår på dagen skal blodtryksmedicin tages?

Følg ordinationen og indlægssedlen. For mange præparater er regelmæssig indtagelse vigtigere end et bestemt klokkeslæt, men nogle har særlige anvisninger.

Kan man sænke blodtrykket uden medicin?

Livsstilsændringer kan være tilstrækkelige for nogle med let forhøjet blodtryk og lav samlet risiko. Andre har brug for medicin for at mindske risikoen for blodprop, slagtilfælde og anden sygdom.

Om hjemmesiden og kilderne

Blodtryksmedicin.dk formidler både forskningsbaseret viden og kliniske erfaringer. Vi skelner mellem de to. Siden redigeres af Gert Karlson, akupunktør siden 1992 og psykosomatisk traumeterapeut, med tilknytning til Karlson Solutions. Siden er ikke en erstatning for individuel lægelig rådgivning.

Læs mere hos Sundhed.dk – forhøjet blodtryk, Medicin.dk – lægemiddeloplysninger, Lægemiddelstyrelsen, Forskning.dk, Karlson Solutions